Spring til indhold

Vores telefoner er desværre nede i øjeblikket! Kontakt os i stedet via mail.

Oplyser du dine kunder om fragtpriserne?

Det kan blive en dyr fornøjelse, ikke at have styr på sine fragtpriser

Byggemarkedskæden Jem & Fix lærte de nye fragtregler på den hårde måde. De blev nemlig allerede i december 2021 idømt en bøde på 150.000 kr., for at have vildledt om priser i tilbudsaviser samt på deres hjemmeside. 

De priser, som virksomheder annoncerer med, skal være de priser, som vi forbrugere kan købe varerne til. Hvis det annoncerede beløb kun udgør en del af prisen, fremstår produkterne billigere end de faktisk ender med at være, og det er ulovligt.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

Ifølge markedsføringsloven § 6, stk. 1, er det ikke kun i tilfælde, hvor fragtpriserne ikke er oplyste, som er ulovlige. Det er ydermere også i strid med loven, hvis priserne oplyses på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Det betyder altså, at i tilfælde hvor produktet ikke kan købes uden fragt, skal fragten fremgå lige så tydeligt som selve prisen for produktet.

Opsummering

  1. Første gang kunden ser prisen på et produkt, skal dette være de samlede omkostninger.
  2. De ekstra omkostninger, som bl.a. fragtpriser, skal fremgå klare og tydelige.
  3. Det er ikke nok først at vise de ekstra omkostninger i indkøbskurven.
  4. I tilfælde af, at den samlede leveringsomkostning ikke kan beregnes på forhånd, skal det fremgå klart og tydeligt, at fragten pålægges. En løsning kan være, at indsætte et link til beregning af fragtomkostninger.

Vi råder dig derfor til, at tjekke op på dine priser på din webshop.
Tag fat i din webansvarlige eller kontakt os, så hjælper vi dig på sikker grund igen.

Læs hele artiklen fra Forbrugerombudsmanden her.

Til top