C5

Hos MRC Computer kan vi supportere og programmere C5, og vi hjælper dig også gerne med at flytte dine data til enten KeyBalance eller Uniconta

Microsoft Dynamics C5 er på vej ud

Udviklingen af C5 stoppede med version 2012, men du kan køre din ejede C5 så længe der findes en Windows version, den kan køre på, blot du har database, brugere og moduler nok. Hos MRC Computer kan vi fortsat supportere og programmere ejet C5. Vi kan levere moduler, brugere og database til den ejede C5.

Den Hostede C5 (en lejet version, som kører i “Skyen”) stoppede ved nytåret 2019/2020, og kan IKKE længere leveres til kunder.

Fleksibilitet

C5 systemet er bygget op af moduler, så du kan starte i det små og tilkøbe flere funktioner efterhånden som virksomheden vokser.

Pålidelighed

C5 er meget pålideligt og er installeret i mere end 70.000 virksomheder fra mange forskellige brancher.

Programmerbar

Hvis du har brug for en special funktion, en integration eller et helt modul til C5, så kan vi programmere en færdig løsning.

Moduler og funktioner

C5 er bygget op af moduler, så man kan starte i det små og tilkøbe flere C5 moduler efterhånden som virksomheden vokser og for brug for flere muligheder.

Fælles for alle modulerne er, at man kun kan tilkøbe flere moduler hvis man har et aktivt opdateringsabonnement – eller starter helt fra bunden af.

Vi kan kun sælge moduler (og database) til kunder, der har valgt os som foretrukket C5 forhandler. Det sker ved at man udfylder en formular om partnerskifte, og sender den til os – så tager vi os af resten.

Grundmodul

Grundmodulet har de basale funktioner. Du kan tilkøbe udvidelsespakker i form af moduler. Du kan oprette op til 100 debitorer, 100 kreditorer, 300 varenumre og 300 finanskonti.
Grundmodulet koster 2.500 kr.

Debitor

Udvid basis hvis du har over 100 kunder. Debitormodulet har ingen begrænsning i antal kunder, og du kan sammenkæde en mængde kundedata med kunder eller kundegrupper.
C5 Debitormodul koster 3.000 kr

Kreditor

Udvid basis hvis du har over 100 leverandører. Kreditormodulet giver dig flere funktioner og faciliteter til at holde orden, overblik over budget og betalinger, saldolister og statistik.
C5 Kreditormodul koster 3.000 kr

Ordre

Har du brug for udvidede muligheder i din salgshåndtering, så kan C5 Ordremodul hjælpe dig med styring af forskellige tilbud, ordrer, leverancer, restordrer og faktureringer.
C5 Ordremodul koster 3.700 kr

Projekt

Udvid basis og få bedre styring af indtægter, omkostninger og timeforbrug på de enkelte opgaver. Kan anvendes alene eller sammen med Finans-, Debitor-, Kreditor- og Lagermodul.
C5 Projektmodul koster 3.700 kr

Indkøb

Tilvælg indkøbsmodulet og få lettere ved håndtering af rekvisitioner, leverancer og fakturaopdateringer af kreditorer, og dermed et både hurtigere og lettere overblik.
C5 Indkøbsmodul koster 3.700 kr

Lager

Udvid basis hvis du har brug for mere end 300 varenumre. Lagermodulet giver adgang til et ubegrænset antal varenumre. Det giver flere og bedre muligheder for at håndtere dit lager.
C5 Lagermodul koster 3.000 kr.

Skift nemt til et moderne ERP system

Vi anbefaler at skifte fra C5 til én af de to ERP systemer KeyBalance eller Uniconta. Begge systemer er mere moderne og kan indlæse C5’s data, så du får historikken med over i det nye system.

Med KeyBalance eller Uniconta får du, udover et nyt system med en fremtid, også en række nye muligheder og smarte funktioner, som ikke findes i C5. De fleste vil kunne optimere og effektivisere deres firma med et nyt og moderne ERP-system som KeyBalance eller Uniconta.

Vi står klar til at hjælpe dig med overflytningen fra C5, og sikrer at du kommer godt i mål med dit nye ERP system.

Nicklas Thomsen

ERP konsulent

Vil du høre mere om dine C5 muligheder?

Lad os hjælpe jer med support til jeres nuværende C5 eller hjælpe jer godt i mål med overflytning af data til et nyt ERP systemer. Udfyld kontaktformularen herunder.

    Til top